Frederikshavn (4:09)
Morgenstund ved havnen. Kraner og containere venter paa de tidlige
arbejdere. Maager og svartbage skriger til hinanded mens de kaemper mod
den staerke oestlige vind fra havet. En ensom sejlbaad sees langt borte
ved horisontet derovre. Boelgerne slynger sig mod de runde stene, bringer
flere og flere muslingskaller paa strandets dynger. Fugten i luften kan
stadig duftes, selvom vinden har blaest taaget bort, sloeret mellem himlen
og jorden.
Toejet klistrer sig mod huden mens bidende blaest traenger igennem
frakken naadeloest, ignorerende. Taagehornet bryder stilheden, og to
bilister, opmuntret af havnens stoej, tutter til hinanden - to af de
endnu faa deltagere i trafikens daglige dans.
Ensomme figurer trasker laengs gaagade. Unger skal til skolen, de
handlende skal aabne butikkerne. En aeldre herre med hvidt haar og frisk
blik sidder paa benken dernede imellem kirken og stationen og skitserer
paa tegningsblokken. Kraner, containere, skibe, kajer skal alle ha' plads
i kunsten, mens brisen, fugten og musiken maa blive ude.
Uforstyrred af kunstnerens iver, havnen fortsaetter med
sin travle forestilling. Den hoerer ikke musik, seer ikke koreografi,
foeler ikke vindens hilsen.
Kaantyisihan tuo vaikka suomeksikin mutta hyvin vastahakoisesti.
Kaykaa Frederikshavnissa niin tiedatte mista puhutaan. Mutta jottei
totuus unohtuisi, kerrottakoon, etta suuri osa tamankin kappaleen
muotoutumiseen kaytetysta inspiraatiosta on peraisin Koopenhaminasta,
tarkemmin ottaen Nyhavnin edustalta.
Kaytan trumpettia taas kuin saxofonilta. Olkoon.
Harri Kivisto Tampere, 1.10.2004
Creduja: Jacob Huckaby, the basist, who lit my enthusiasm for jazz. Too
bad I never heard him play himself.
Niels-Henning Oersted Pedersen
Ben Webster
